Naturen
Vores grønne profil
Maglesø Plantage prioriterer stadig vildtplejen højt, og vi betragter naturen som en helhed – derfor er det særligt vigtigt for os, at vi i vores produktion tager hensyn til miljøet. Vores ambition er at dyrke så miljøvenlige juletræer som muligt, og minimere brugen af sprøjtemidler og traditionel gødning mest muligt. Herudover kan vi med mekanisk renholdelse gennemføre en særdeles effektiv og samtidig miljøvenlig produktion. Forsøgsvis benytter vi organisk gødning i stedet for traditionel gødning, og vores nyeste grønne tiltag er, at vi på en række marker undlader at sprøjte for ukrudt. Juletræer fra disse marker sælges og markedsføres som ”usprøjtede træer”.